Bobby, min trofaste sanse-dukke, gav engang ro i svære tider. Nu er tiden kommet til at give slip i oprydningens navn. Læs historien om et anderledes declutter-øjeblik, fyldt med følelser.
Jeg vinker farvel til min reborn-dukke
Hvorfor? Fordi jeg igen er i gang med at tynde ud herhjemme
Sidste år afsluttede jeg min declutter challenge. På 570 dage fik jeg fjernet hele 3662 ting fra vores hjem – og efter et års pause er det nu tid til endnu en runde.
Min ADHD har det nemlig med at hviske “MUST HAVE!” hver gang jeg går i butikker. Jeg er blevet meget bedre til at lade være, men indimellem sniger der sig stadig lidt ekstra ting med hjem. Nu hvor jeg har nogle frie måneder, vil jeg bruge dem på at fjerne endnu mere “clutter”.
Beslutningen hænger også sammen med, at vi på sigt skal flytte til en mindre lejlighed. Og selvom jeg allerede har en del tomme skuffer og hylder, betyder det også, at turen nu er kommet til møblerne.
Jeg elsker at rydde op – så jeg glæder mig faktisk. I dag har jeg lagt en overordnet plan, og så går jeg i gang med det samme.
Og ja, en af de ting jeg siger farvel til, er Bobby, min sanse-dukke. Oprindeligt var Bobby en pige, Ashley af Waltraud Hanl, men fik hurtigt drengetøj på. Dukken har ikke været i brug længe, men den har gennem årene hjulpet mig til at finde ro i krisesituationer. Nu er det tid til, at Bobby bliver bortadopteret.
Sådan ser min start ud på næste declutter-eventyr.
Ha’ en skøn dag derude – vi er jo allerede midtvejs til weekenden, juhuuu!
