En svag streg på en graviditetstest vækkede både håb og tvivl. Medicin, smerter og pletblødning blandede sig med drømmen om et barn. Hun kunne mærke, hvor stærkt ønsket kan overskygge alt andet.
Fra håb til tvivl
Hun stod som altid og målte temperaturen om morgenen. 37,1. ”Åh Gud,” mumlede jeg. Noget var anderledes. Jeg spiste hurtigt morgenmad, drak min te med mælk og kravlede tilbage i sengen. Men rastløsheden trak mig op igen. Jeg tog en graviditetstest frem. Mit hjerte bankede. Og så var den der – en svag, næsten gennemsigtig streg nummer to.
Hendes hoved var ved at eksplodere. Er jeg gravid?
Jeg løb i Netto og købte endnu en test. Resultatet var det samme. Tårerne pressede sig på, blandet med et lille grin. ”Jesus! Er det virkelig nu?”
Medicin, menstruation og måske
Glæden dalede lidt, da hun googlede sig frem til, at medicin som epilepsipiller og sovetabletter kan give falsk positive resultater. Virkelig? Er selv graviditetstests ude på at snyde mig?
Og så kom smerterne i underlivet. Hun løb på toilettet. Pletblødning. Selvfølgelig. Punktligt, som altid. @ på vej. Drømmen smuldrede lidt i hendes hænder. Hun tænkte: ”Det var rart at glæde sig et øjeblik.” Ikke den dybeste sorg, men den samme velkendte skuffelse.
Inden hun gik i seng den aften, var blødningen stoppet igen. Smerterne sad der stadig, men ingen blod. Hvad foregår der? Hun vidste, at hun måtte vente. Vente til i morgen, vente på klarhed.
Barnedrømmen
Efter et skænderi med ham, hun var sammen med, burde hun have været trist. Men det var hun ikke. Hun havde kun én tanke:
Jeg vil have et barn. Jeg vil have et barn så meget, at det overskygger alt andet. Det er mit fokus, mit håb, min røde tråd, selv når alt andet vakler. Jeg ved ikke, om det er skrevet til mig, om det er min vej. Men jeg håber. Jeg drømmer. Og jeg tør næsten ikke sige det højt – men måske, bare måske, var de to streger ikke en fejltagelse. Og med de tanker faldt Asta i søvn.