En nat med 40 minutters søvn, kilometerlange brækstråler og vaskemarathon til kl. 11. Baby i barnevogn, mor på sovesofa, chokoladeæske tømt og tandpine som bonus. Hr. Bræk blev nattevagt – og han gik aldrig hjem.
Brækket er mit mellemnavn i dag. Seriøst.
Jeg sov vel… 40 minutter i nat? Sådan cirka. Det er åbenbart “nok”, når man har en baby. Louise fik sin flaske kl. 23.00, faldt trygt i søvn – og så begyndte nattens eventyr.
Klokken slog midnat, og hr. Bræk meldte sin ankomst. Ikke diskret, ikke kortvarigt. Nej, kilometerlange stråler over hele sengen. Og så kan vi lige stoppe her: hun har ikke nogen tremmeseng. Kun tremmerne – resten ligger stadig i vaskemaskinen. Også madrassen.
Jeg reddede op på den ellers alt for grimme sovesofa i stuen, håbede på, det var en engangsforestilling. Men hr. Bræk havde besluttet at holde nattevagt hos os. Og når bræk bliver nattevagt, så er det dynen, puderne, tæpperne og alt, hvad jeg kunne pille af sofaen, der ender på badeværelsesgulvet i en brækbunke klar til vask.
Vaskemarathon
Jeg begyndte at vaske kl. 01.00. Klokken 11.00 var jeg stadig i gang. Vaskemaskinen kørte på højtryk, og jeg lugtede konstant af… ja, bræk. Lidt gennem det ene næsebor, lidt gennem det andet, sådan i skiftende rytme, mens jeg vuggede barnevognen frem og tilbage.
For ja, jeg er heldig. Jeg må låne en barnevogn fra vuggestuen hver weekend. Så dér ligger Louise nu. Helt nøgen, kun iført ble, pakket ind i beskyttelse alle vegne, så vi forhåbentlig slipper for at vaske hele vognen også.
Arbejde? Nej tak.
Jeg nåede selvfølgelig ikke på arbejde i dag. Og nej, jeg kunne ikke bare overlade en syg baby til en teenager-babysitter. Så i stedet sidder jeg her på min grimme sovesofa, snuser til opkastlugten og vugger Louise i søvn.
Og fordi livet altid har plads til lidt ekstra straf: jeg spiste en hel æske chokolade, mens jeg vuggede hende. Resultat? Tandpine. En fucking stor tandpine, fra en tand jeg ellers troede, jeg havde slået ihjel. Tre ugers fred – og nu er helvedet tilbage.
Louise kaldte på mig lige før. Jeg håber virkelig ikke, det er hr. Bræk, der vil sige godmorgen igen. Jeg orker det ikke. Jeg vil bare sove. Please. Sov nu, lille skat. Sov.