Fagforening, 0-timers kontrakt, jagt på trapperengøring, pasfoto i hagl og eksistentielle grin. Livet presser, men jeg holder sammen med galgenhumor og håb. For selv når verden er grotesk, må man videre.

Når man trækker et nummer i livet

Fagforening og papirarbejde

Jeg har meldt mig ind i fagforening og A-kasse – endelig. Det mistede jeg dengang, jeg blev fyret, og lavede en dum teknisk fejl. Jeg opsagde i stedet for at lade dem overflytte mig. Uden job kunne jeg ikke melde mig ind igen. Hvis jeg havde haft medlemskab og dagpenge dengang, ville halvdelen af problemerne med mit ophold have været lettere at klare.

Men fagforening er kun småting i forhold til kontrakten, jeg har nu. Den er til grin: 0,00 garanterede timer om ugen. Papir er dog papir, selvom det kun er for seks måneder.

Nye muligheder

På fredag har jeg chancen for at overtage en andens job. Vi skal ind på kontoret, og måske får jeg papirerne. Hvis det lykkes, er det trapperengøring: 40 opgange, én time pr. opgang, én gang om måneden. Vikarbureauet står for det, og selv hvis jeg får et andet fast job, kan jeg beholde det her. Fleksibiliteten er vild: man kan vaske 2 trapper om dagen eller alle på en uge, morgen eller eftermiddag. Lønnen er 6.000 kr. – et stærkt supplement til min månedlige ydelse på 10.000 kr. Så kryds fingre! Det er det stærkeste vikarbureau i Danmark, og mange arbejder der i årevis, selv uden faste kontrakter. Timer kan forsvinde når som helst – men jeg tager alt, der kommer. Udlændingekontoret ånder mig i nakken.

Pas og haglbyger

I morgen tager jeg til den polske ambassade for at søge nyt pas. Mit gamle udløb for et år siden, og mit ID-kort udløber om et par måneder. Jeg fik taget pasfoto i dag – i al hast, gennem en haglbyge. Jeg zigzaggede mellem isklumperne. Resultatet? Hvis nogen mangler et billede til at skræmme ungerne væk fra kagedåsen, så sig til. Jeg ligner noget fra Fluen 3. Det ene øje større end det andet, næsen skæv, lemmer bløde ét efter ét. Brysterne først.

Jeg følte mig som puklen fra en tegnefilm, da jeg gik ud fra fotografen. Hvorfor er livet så nederdrægtigt? Når jeg dårligt kan holde øjnene åbne, og bare vil sove – så er der prutter og cirkusnumre fra Lou. Hvor slukker man et barn – eller tager batterierne ud?

Godnat

Nu går jeg i seng. Måske falder jeg i søvn som et menneske i nat. Zzzzz.