Veje og Vildveje

..: Januar: minus 95 ting :..

 

95 ting røg ud, nul impulskøb kom ind. Januar blev et lille skridt mod minimalisme og et skulderklap til mig selv. Mindre rod, mere ro – og Sasakis ord giver pludselig mening.

 

Declutter Challenge – Januar ✨

Hej dejlige smukke mennesker 🙂 Håber der stadig er fuld fart på jeres nytårsforsæt! Er du faldet af banen? Ingen panik – du hopper bare på igen.

Her går det faktisk ret fint. Det er pissehamrende hårdt at holde sig væk fra tasterne, når jeg får tanken “jeg mangler da lige et eller andet”. Men jeg prøver at være min egen bremseklods. Tænker ti gange over, om jeg virkelig skal købe den ting. Januar blev derfor den første måned uden impulsive køb. Skidegodt klaret! (ja, skulderklap til mig selv ).

Huset blev også lettere – 95 ting fik jeg sorteret ud. Ikke fordi jeg elsker at sige farvel, men fordi det giver mig ro.


5 råd fra Goodbye, Things af Fumio Sasaki (nr. 1–5 af hans 50 råd)

 

Minimalisme handler om mere end at smide ud – det handler om at ændre mindset. Her er de første fem råd, som jeg bruger i min egen proces:

  1. Slip tanken om, at du ikke kan skille dig af med ting.
    Ofte er det frygten i dig selv, der holder fast – ikke tingen.

  2. At smide ud kræver træning.
    Minimalisme er en muskel, og jo mere du øver, desto lettere bliver det.

  3. Når du skiller dig af med noget, vinder du mere, end du mister.
    Du mister ikke bare ting – du vinder plads, ro og frihed.

  4. Spørg dig selv: hvorfor kan jeg ikke slippe det?
    Er det minder, skyldfølelse eller bare vane? Ærlighed hjælper dig videre.

  5. Minimalisme er svært, men ikke umuligt.
    Det er en lang rejse, men hvert skridt tæller.

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.