Med få Posca-tusser blev Louises nye gummistøvler til fælles kunst. At lave noget kreativt sammen skaber nærvær og selvtillid. For mig føles det som en bjergbestigning med ADHD, men resultatet er kærlighed i farver.
Små tusser, store øjeblikke
Vidste du, at man kan bruge Posca-tusser til at pynte gummistøvler? Det fandt vi ud af for nylig. Louise fik nye gummistøvler, og da hun spurgte, om hun måtte hjælpe med at dekorere dem, var svaret selvfølgelig ja. Hun fik straks lov til at sætte sit præg, for det er jo hendes støvler – og hendes fantasi.
Vi har kun et par Posca-tusser liggende. Udvalget i farver er derfor ret begrænset, men ved du hvad? Det gør faktisk ikke så meget. Når man sidder sammen, mor og datter, med noget så simpelt som et par tusser og et par støvler, så er det ikke antallet af farver, der tæller – men antallet af grin, smil og små øjeblikke, der får lov at folde sig ud.
Kreativitet som kærlighedssprog
Der er noget helt særligt ved at lave noget kreativt sammen med sit barn. Det er ikke bare pynt på gummistøvler – det er tid, nærvær og samarbejde. For børn betyder det meget mere end selve resultatet. Det handler om at blive set, få lov til at være med og mærke, at deres ideer tæller.
Når Louise ser sine støvler i morgen, vil hun vide: “det har jeg lavet sammen med mor.” Og den følelse kan man ikke købe for penge. Den bygger selvtillid, styrker relationen og minder hende om, at hendes fantasi er værdifuld.
Når hverdagen føles som bjergbestigning
Jeg skal være ærlig: for mig er det ikke altid nemt. ADHD, PTSD og de nedture, der følger, gør selv små projekter til en slags Mount Everest. Bare det at finde tusserne frem, rydde bordet og holde fokus – det kræver mere energi, end de fleste nok forestiller sig. Nogle dage tænker jeg, at det ville være lettere bare at sige nej.
Men så minder jeg mig selv om, hvorfor jeg siger ja. Fordi netop de små aktiviteter er det, vi begge kan se tilbage på med et smil. Fordi selvom jeg føler mig drænet, så vokser Louise – og jeg vokser faktisk lidt med.
Posca-drømme
Posca-tusserne er små mirakelpenne. De kan bruges på næsten alt: sten, glas, papir, træ – og ja, gummistøvler. Vi havde kun et par stykker at vælge imellem, men de har gjort en verden til forskel i Louises øjne. Støvlerne er nu unikke – hendes helt egne.
Jeg ønsker mig flere tusser, men økonomien siger “vent lidt endnu”. Så indtil videre står de på ønskelisten. Og måske er det også fint – for når udvalget er lille, lærer vi at være kreative med det, vi har.
Så ja, vores støvler er måske ikke et regnbuefarvet kunstværk. Men de er vores. Og det er mere end nok.