Semester 2 banker hårdt på: tidligere morgener, længere dage og 40% mere læsning. Mit motto om “tag det med ro” ryger ud, og printeren får travlt. Overlevelse kræver strategi og humor.
Opvarmningen er slut
Efter at have gennemgået det nye skema og læseplanen må jeg konstatere: semester 1 var bare opvarmning. En stille introduktion. Semester 2 står til gengæld med armene over hovedet og råber: “Velkommen til virkeligheden, makker!”
Tidlige morgener – stakkels B-mennesker
Jeg er B-menneske af den hårde skole, og nu skal jeg pludselig møde tidligere. Min indre biologiske ur protesterer højlydt. At rejse sig før kl. 7 føles nærmest som en kirurgisk operation uden bedøvelse.
Lange skoledage – stakkels mig
Jeg er den type, der kan sidde stille i cirka to timer, før kroppen kræver en pause. Nu står der længere skoledage på planen. Hvad laver man, når benene allerede tripper, hovedet er fyldt, og læreren stadig snakker? Jeg forestiller mig, at jeg snart bliver ekspert i at se koncentreret ud, mens jeg i virkeligheden planlægger aftensmad eller mentaltræner min tålmodighed.
30–40% mere læsning – pas på, hjerneeksplosion
Som om det ikke var nok: læsemængden stiger med 30–40%. Jeg kan næsten høre min hjerne protestere. Måske eksploderer den – måske bliver den bare til mos. Det er i hvert fald en udfordring for et hoved, der allerede har travlt med ADHD-kaos og konstant tanke-cirkus.
Konklusion
Jeg dropper det planlagte motto om “tag det med ro + online læsetræning” – det var alligevel lidt for optimistisk. I stedet printer jeg alt materiale ud igen. Papir i hånden, overstregningstusch og fysiske noter – det er min bedste chance for at kunne følge med.
Semester 2, jeg er klar. Eller, jeg prøver i hvert fald.