Pissedage med 15 Red Bull i blodet, eksploderende småting og et garderobeskab, der tager tæsk. Jeg leder efter bedre løsninger end Melissa-te og håndledsskader. Hvordan slipper man ud af vredens rekordforsøg?
Vrede æder mig op
Jeg ved ikke, om det er almindeligt, eller om jeg er blandt de få, men indimellem får jeg de dage… pissedage. Fyldt med vrede og aggression, der bobler op indefra uden adresse, uden afsender, uden logik.
Jeg aner ikke, hvor den kommer fra. Jeg aner ikke, hvad det drejer sig om. Men jeg ved, at de dage kører jeg hurtigt. Som om jeg har drukket 15 Red Bulls og kun sover i mikrosekunder ad gangen. Vreden ligger lige under huden, og alt – ALT – kan udløse den.
Når småting bliver bomber
Siden lørdag har jeg været vred på absolut alt og alle. Småting, jeg normalt ignorerer, får mig til at eksplodere. Et blik. En lyd. En forkert sætning. Kaboom!
Og så står jeg dér. I mit eget vulkanudbrud. Kort efter kommer refleksionen: jeg var nok alt for meget for den anden. Så falder det hele lidt til ro igen. Bortset fra én ting: nogle gange mister man en ven eller to undervejs.
Vredens rekord ️♀️
Jeg har prøvet at motionere. Jeg har drukket Melissa-te. Ingen effekt. Jeg har råbt ad mit garderobeskab. Skabet overlevede, men mit håndled gjorde ikke. Skabet er fandme hårdt.
Så hvad så? Drikke mig stiv? Nej tak, den tid er forbi. Stoffer? Ikke en chance. Sex? Det kunne sikkert ende katastrofalt på en vred-dag, hvor ALT er forkert.
Måske jeg skulle købe en boksebold. Tæve den sønder og sammen, indtil energien slap ud. Tæve mig til ro. Måske kunne jeg slå verdensrekord – eller skal jeg kalde det vredens rekord?
Spørgsmålet
Hvordan håndterer man de her pissedage? For helt ærligt: jeg har ikke fundet svaret. Jeg er i 40’erne, og jeg eksploderer stadig som en teenager på sukkerchok.
Så hvis nogen kender til det her – skriv endelig. Bare lad være med at foreslå “træk vejret dybt” eller “tæl til 100”. Jeg eksploderer allerede ved 10.