Når man mister sin røde tråd, vælter regninger, e-mails og rod frem. Jeg kæmper med økonomisk kaos, nedture og planer, der halter – men finder stadig humor i, at bunken nægter at rydde sig selv.

Når man mister sit holdepunkt
Jeg har forskellige røde tråde i forskellige nuancer, men den vigtigste røde tråd mistede jeg for to måneder siden. Og ja, det føles. En nedtur er ikke noget nyt i mit liv – jeg har siddet på den emotionelt ustabile gynge i flere år allerede: op og ned, op og ned, op og… ned igen. Men den her seneste tur var tungere end de fleste. Faktisk kan jeg kun sammenligne den med et par af de værste nedture, jeg har haft tidligere.
Når man mister sin røde tråd, mister man også overblikket. Som regel kan jeg, selv midt i kaos, finde energi til at holde fast i det vigtigste. Men under de værste nedture er det, som om alt glider ud mellem fingrene. Jeg er heldigvis lidt bedre nu – på vej tilbage mod mit normale “mig”. Men det betyder også, at jeg har en kæmpe bunke af rod, der venter: regninger, hundredevis af e-mails, papirer og alt det, jeg har lukket øjnene for.
Nytårsforsæt og lort til halsen
Året 2016 startede jeg en smule nedtrykt, men med planer alligevel. Mit vigtigste nytårsforsæt var at få styr på økonomien. Planen var ret pæn og struktureret (ja, det sker faktisk nogle gange hos mig ):
- Trin 1: Fordel konti ordentligt, så alle betalinger ryger via én betalingskonto.
- Trin 2: Opret en madkonto.
- Trin 3: Luk kassekreditten og åbne en Nordea Spar Op.
Indtil midten af januar gik det perfekt. Trin 2 og 3? Tjek! Men trin 1? Lort til halsen. Min metode var lige så genial som dum: jeg slettede betalingsservice fra den gamle konto… uden at få det hele ordentligt tilmeldt den nye. Resultatet? Breve i bunkevis, de fleste uåbnede, fordi jeg lå sengeliggende og helt ligeglad med fremtiden.
Orden i kaos… eller noget
I dag fik jeg endelig overskud til at tage bunken frem. Regninger, rykkere, deadlines. Nogle skal betales nu, andre kræver mails og forklaringer. Det er ikke sjovt – faktisk er det det modsatte af sjovt. Men der er heller ikke noget værre end at leve i økonomisk kaos, især når man samtidig kæmper med nedture.
Jeg burde tjekke, at alt er på plads, inden næste nedtur banker på. Men sandheden? Det er knald eller fald hver morgen, jeg rejser mig fra sengen. Jeg ved aldrig helt, hvordan dagen ender. Heldigvis havde jeg et par gode timer på arbejde i dag – humøret fik et lille løft, og jeg tænkte: “nu ordner jeg det”.
… Indtil klokken slog 22:20 og her EDIT:
Top top og tip top… bunken ligger der stadig. Økonomisk orden og kaos får vist vente en dag mere. Godnat fra mig