Tankemylder om en lærer, der ikke lytter. Fra frustration til vrede, gråd og en uhøflig e-mail. At lukke en boble hjælper kortvarigt – men efterlader også hovedpine, skyld og dårlig samvittighed.
Fu@k Alice og kaosboblen
Nu kommer det. Jeg forsøger at redde dagen op. Forlad siden hvis du ikke er 18 år. Bandeord og ironi kan forekomme.
Alice – hun er mit engelsk lærer. Jeg har brokket mig over Alice hos psykolog og til andre personer allerede, så har jeg besluttet mig at give slip på den dame og gøre mig klar til eksamen på egen hånd – uden den ”pseudo-lærer”.
I dag skulle jeg tage hul på det sidste, der mangler i dansk, og jeg tog fejl ved at tjekke min e-mail først. Der kom et svar fra Alice. De spørgsmål, som jeg stillede til en anden lærer, blev besvaret af læreren kort, præcist og virkelig tilfredsstillende. Jeg kan godt sige, jeg kunne erklære kærligheden til læreren – gudskelov! Hvis alle kunne læse og besvare, som hun gjorde, ville mit liv være meget lettere. Engelsk lærer er faktisk ligeglad med mange ting, som hun i mine øjne skulle tage sig af.
Det hele begyndte med, at jeg opdagede, at min opgave ikke blev helt rettet. To fejl blev markeret og så en kommentar om, at indhold er fint, men pas nu bare på de ”s” og kongruens. Kasia (min veninde) har kigget på opgaven, og der var virkelig mange fejl – også en rettelse fejlede. Hun forklarede mig også, hvad fejlene var. Det var rart. Jeg har haft lyst til at skælde Alice ud og alt muligt lignende, men jeg tog mig sammen, og det lykkedes for mig at skubbe det væk.
Ved aflevering af næste opgaver sendte jeg en e-mail til Alice, hvor jeg skrev, hvor vigtigt det er for mig, at mine opgaver bliver rettet fra A til Z, da mit engelsk er på nulniveau, jeg har intet engelsk undervisning i baggrunden, og jeg skriver rettede opgaver ned, og på den måde lærer jeg meget.
Rettelse af opgave 2 kom – to små kommentarer (næsten det samme som før), og virkeligt underligt var, at det var faktisk ”Gladsaxe Bibliotek” der kommenterede mine opgaver. Jeg tog tjek på opgaver, og det viste sig, at de er fyldt med fejlene. Jeg blev knust af, hvor ligeglad hun er, at jeg ikke består eksamen, og hvad jeg endelig skal gøre ved det. Opgave 3 blev rettet på samme måde.
Jeg trak mig tilbage, jeg kunne ikke finde styrke og motivationen i at lave opgaver. Men det skal jeg, da jeg er SU-modtager. Endelig tog jeg mig af dem. På en dag lavede jeg meget korte besvarelser til moduler 4–7 og fik dem afleveret. Jeg skrev også en e-mail til Alice, hvor jeg bad om nogle oplysninger angående eksamen, tilladte hjælpemidler, netadgang, påmindelse om dispensation mm. Sidste punkt af min e-mail var det eneste faktisk, der var nyt i sammenligning med e-mailen til dansk lærer, og der står sådan noget med fed skrift til sidst: Derfor bruger jeg ikke så meget tid på opgaver, som jeg ikke lærer noget ud af.
Det var bare en forklaring, så hun ved, hvorfor mine opgaver ikke er på 200 ord, men bare få sætninger. Bare så hun ved, jeg har læst tekster igennem. Alice svarede: “Det er rigtig fint, at du har fokus på det engelske sprog. Du kan også finde forskellige øvelser på nettet, hvor du kan øve på dit engelske sprog.”
Andre af mine spørgsmål blev besvaret med links fra 2010 eller links, der ikke virker (om eksamen). Undervisningsbeskrivelse fik jeg ikke, det er bare de opgaver, vi har. Dispensation og print til eksamen skal jeg henvende mig til kontoret om.
Hvad gør Efka, når et sådan svar kommer? Efka bliver vred, Efka græder, Efka bliver bange. Ja, grin du bare. Det føles som jeg går i panik. Hvad skal jeg, hvem skal jeg kontakte, hun er elendig, hun den fucking Alice, og en million forskellige tanker popper op i hovedet. Jeg begynder at bande, bruge ulækre ord for at beskrive andre, men alle de ord beskriver faktisk ikke det, jeg mener om personen, men det jeg føler.
Jeg har Helle, som kan hjælpe med at sætte tingene på plads, men det er bare synd for Helle, at jeg vil hænge igen på hende, ligesom hun ikke havde andet at gøre. Det giver mig dårlig samvittighed også. Jeg skrev et svar til Alice, hvor jeg fik sagt, hvad jeg syntes om hendes ligegyldighed, at hun tog min motivation fra mig, at hendes links ikke virker, og at hun skulle tænke om elevens behov, hvis den stiller et spørgsmål. Jeg bad hende til sidst om at lade være med at kontakte mig.
Hvad får jeg ud af den ulækre og uhøflige e-mail til Alice? Personligt fik jeg med det samme lavet en boble, og jeg sidder inde i boblen, og alt omkring er Alice. Jeg har udelukket Alice fra min tilværelse, og på den måde fik jeg lukket det afsnit. Hvor er det håbløst, at jeg gør sådan, jeg ved det, men jeg kan ikke håndtere nogle ting, og den bedste måde at få min dag til at fungere og at jeg ikke kører ud af sporet på grund af en sådan ”lille” ting – lille i dine øjne, men for mig er det ligesom verdens ende.
Andet jeg fik ud fra det er, at jeg viste mig igen som en hidsigprop, der taler ikke pænt til andre. Det føles ikke rart, nej. Og nu når jeg fik pustet ud, smider jeg mig under dynen. Fik bare hovedpine og er ked af det. Bum.
Vidste du at…
Konflikter med undervisere rammer ofte hårdere, når man lever med ADHD eller traumer. Det handler ikke kun om uenighed om en opgave – det kan trigge gamle mønstre af ikke at blive hørt, taget alvorligt eller mødt med forståelse. For hjernen bliver det til mere end en dårlig feedback; det føles som et ekko af tidligere nederlag. Derfor kan selv små fejl eller ligegyldige svar fra en lærer udløse stærke følelser og tankemylder. At kende sine triggere og lave “bobler” eller andre mentale pauser kan være en måde at beskytte sig på – men det koster energi og kan give skyld bagefter.