Hvad sker der nu? Aner det faktisk ikke.
Jeg skulle til studievejleder i dag, for at få svar. Måske kunne jeg afslutte mit kliniske forløb, tænkte jeg. Det ville være den bedste løsning. Men hvad nu hvis jeg skal tage hele semesteret om igen? Det føltes uretfærdigt – hvorfor skulle jeg spilde tid på andres uansvarlighed?
De sidste par dage havde jeg fundet lidt ro, men i går begyndte det at smuldre igen. Stressen kom tilbage, jeg blev grådlabil. Følte mig som “lille Efka på fem år” igen. Jeg skal nok tage mig sammen, sagde jeg til mig selv. For som psykologen plejer at sige: Alt løser sig på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt.
Tilbagemelding – wow, og ikke på den gode måde
Kl. 20.39, og jeg kan kun sige: WAW! – men ikke på den fede måde.
Jeg er dybt skuffet over studievejlederens “rådgivning”. I stedet for at hjælpe mig med den konkrete situation, spurgte hun, om jeg overhovedet var sikker på, at jeg havde valgt den rigtige uddannelse. WTF?!
Jeg gik grædende derfra og skrev straks til min kliniske underviser. Mit håb var, at hun ville bakke mig op, støtte mig og tage ansvar for at fremme min læring. Men svaret jeg fik… bekræftede bare, at jeg ikke var velkommen.
Ja, jeg er en krævende studerende. Men er det ikke netop meningen, at en underviser skal være dér for at støtte og lære fra sig? Ikke bare trippe rundt i høje hæle. (Okay, det lød ikke pænt – men jeg kritiserer handlingerne, ikke personen).
Det hele føltes mere som trusler og pligter end som reel støtte. Og ingen bekræftelse på min beslutning. Nærmest som om hun var bange for at indrømme, at hun måske selv havde fejlet.
Og nu?
Jeg er ked af det. Chokeret. Skuffet. Panisk. Mit liv gik i stå et øjeblik. Jeg overvejede, hvad jeg skulle med DSR, SLS og alle de fine bogstaver, hvis man i sidste ende står helt alene alligevel.
Men hvad sker der så nu? Jeg prøver at minde mig selv om, at man kan lære af alle situationer. At der findes noget smukt, selv i det grimme. Men først skal jeg køle ned, falde til ro og (forhåbentlig) sove lidt.
Oxapax gør sit for at hjælpe på den del. Resten må jeg selv klare i morgen. Godnat derude.