Marts gentager sit forheksede mønster: jeg skriver, skjuler, dukker op igen. ADHD og årstidernes kaos spiller med, men jeg nægter at give op. Magiske Marts skal ikke vinde. Stædighed er mit våben.
3 dage og stadig i live
Magiske Marts. Eller måske forheksede Marts. Jeg holder fast – tre dage indtil videre – og jeg skriver her i stedet for at gemme alt som kladder. For hvorfor skrive kun for sig selv? Jo, det giver mening på sin egen skøre måde, men det var aldrig planen. Planen var at være offentlig. Og så er det jo nu, jeg skal bevise det.
Forbandelsen gentager sig
Jeg er nødt til at konstatere, at marts måned er… forbandet? Eller i hvert fald lidt besat. I marts 2016 flyttede jeg hele bloggen. I marts 2018 lovede jeg mig selv at give det en chance. Det gik elendigt. Jeg skrev masser, men alt blev skjult bag dårlige undskyldninger: grammatik, billeder, stemning. Jeg orker ikke at grave efter, hvad der skete i marts 2017 – men mønsteret er tydeligt. Hvert år kører Marts en sær forestilling med mig i hovedrollen: “Velkommen tilbage, Efka.”
Månefaser, kampdag eller bare forårskaos?
Hvorfor sker det? Er det kvindernes internationale kampdag, der trykker på knappen? Månefaser? Eller bare forårets brutale energi, der skubber psyken rundt som en pose vasketøj? Jeg ved det ikke. Jeg ser bare mønsteret. Forår og efterår er mine farlige zoner – jeg styrter hurtigere mod bunden end på andre årstider. Med ADHD oveni er jeg en menneskelig vejrstation, der registrerer alt: lys, skygger, energier. Det er både smukt og ulideligt.
Ekstra inspiration: Forskning peger faktisk på, at mange med psykisk sårbarhed oplever forværring i overgangene mellem årstider. Lysmængden påvirker både søvn og humør. Så måske er jeg ikke så skør alligevel – bare biologisk programmeret til at flippe i marts.
Special effect’s og stædighed
Men midt i alt det er jeg stædig. Jeg giver ikke op. Jeg er blevet bedre til at håndtere mine såkaldte “special effect’s” – altså de psykiske trylletricks, hvor tankerne laver røgslør og følelserne fyrer raketter af. Jeg har lært at bøje mig i vinden i stedet for at knække. Fleksibilitet er mit skjold, stædighed mit sværd.
Marts 2020 eller trafikprop i hjernen
Jeg håber stadig, at marts 2020 – eller en anden magisk marts – bliver anderledes. Ikke endnu et “welcome back”-indlæg, men en trafikprop af tekster, hvor jeg bare bliver ved. Og jeg krydser fingre for mig selv. Håber du også gør det.
God magisk mandag eftermiddag derude.