Veje og Vildveje

..: Når fuglen synger i skidtet :..

En fugl, en ko og en kat – en historie fuld af moralske twists. Midt i klinikkens skuffelser og hårde oplevelser leder jeg stadig efter skønheden i alting. Fuglen i Tivoli mindede mig om det.

Når fuglen synger i skidtet

Jeg sidder i lort til halsen – eller, det føles sådan. Men før jeg går i gang, vil jeg fortælle en historie. En kort én, men med flere moraler, end man lige skulle tro.

En fugl fløj mod solen, højere og højere, indtil den frøs til is og styrtede ned. En ko kom forbi og tabte en kokasse, der landede oven på den stivfrosne fugl. Inde i skidtet var der varmt, og fuglen tøede op. Den strakte hals, begyndte at synge og troede, livet var godt igen.

Men så kom en kat. Den hørte sangen, hev fuglen op af kokassen – og slugte den.

fugl på bordet i lort til halsen

 

Historien har flere moraler:

  1. Flyver man for højt, kan faldet gøre ondt.
  2. Ikke alle, der skider på dig, er dine fjender.
  3. Ikke alle, der haler dig op af skidtet, er dine venner.
  4. Og måske den bedste: Man skal ikke synge, når man sidder i lort til halsen.

 

Det sidste råd har jeg svært ved at følge. For jo mere stresset jeg bliver, jo mere fjoller jeg – og jo mere synger og nynner jeg. Næsten 24 timer i døgnet. Sig mig lige – hvorfor?!


Fra fugl til virkelighed

Hvorfor skriver jeg det her? Fordi jeg netop har oplevet noget i mit kliniske forløb, der føltes præcis sådan: modstridende, forvirrende og sårende.

Jeg holder fast i et udtryk, jeg elsker: skønheden i alting. Derfor vil jeg evaluere mit forløb. Ikke som en heksejagt, men som en nøgtern tekst. Jeg skriver det hele ned, og en udenforstående får til opgave at samle det til en kort prosatekst om forholdene på afdelingen.

Jeg er vred, ja. Skuffet, også. For når man får udleveret en seddel om “god omgangstone”, så forventer jeg, at folk taler til mig – og ikke om mig, bag min ryg. Det gjorde ondt. Mit hjerte knustes lidt, som et pludseligt slag i ansigtet. Og lige nu har jeg ikke lyst til at vende tilbage dertil.


Og fuglen i Tivoli

PS: Fuglen på billedet er heldigvis ikke blevet hevet op af noget som helst, og jeg har heller ikke skidt på den. Den fløj bare forbi os i Tivoli, spiste lidt krummer og sang for os. Smukt, enkelt, frit.

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.