Psykologtimer er dyre, især når hele sessionen går med brok om Flemming – så han betaler! Samtidig starter 2. semester med klinik, Kina-Kitty-træning og panik over snoozet alarm. Kaos, kaffe og kannibal som afslutning.
Hvem betaler psykolog?
Alle ved, at psykologtimer ikke er gratis – og beløbet er ikke småpenge. Så hvem betaler psykolog? Det gør Flemming. Ikke altid, men i de fleste tilfælde i de sidste måneder. Det blev han orienteret om på min sædvanlige, brutalt-ærlige måde. Sådan bliver det, så længe han optager hele min psykologtid.
Og nej, det er altså ikke bare en billig kop kaffe, jeg drikker derovre. Uden kaffe løber jeg tør for slim i munden – og jeg har ALTID en hel roman at lire af. Men prisen er lidt pebret: 15 danske kroner per minut. Det føles næsten, som om jeg burde levere stand-up imens, bare for at få valuta for pengene. Og så vil jeg altså hellere bruge tiden på noget terapeutisk end på at sidde og brokke mig over Flemming. Misforstå mig ikke: det er faktisk også terapeutisk at “puste ham væk fra hovedet” (læs: hælde galden ud over hans passivitet), men alligevel… jeg vil hellere bruge tiden på at bygge mig selv op. Derfor fik manden fakturaen for de sidste to kopper kaffe hos psykologen. Han betalte med det samme. Øv for ham, men lettelse for mig.
Den kliniske undervisning
Ud over, at hele min psykologtid gik til at brokke mig over Flemming, var der også intro til det kliniske forløb. Med andre ord: semester 2 er officielt i gang. Jeg er normalt ikke så pjattet med introer, men denne var faktisk ret god. Jeg ville bare ønske, at de havde talt lidt højere. Men ellers: thumbs up. Jeg fik en overskuelig plan og en masse information allerede to uger før start, og det gav mig ro på. Alt blev skrevet i kalenderen (tjek), og jeg nåede endda at teste cykelturen til stedet (tjek). Konklusion: jeg er klar og faktisk ret positiv. Jeg glæder mig til de næste 8 uger.
Kaos, Kitty og hjertebanken
Ellers stod dagen på træning med Kina-Kitty – den slags “aerobic dance”, jeg faktisk godt kan lide, selv om jeg mest ligner en beruset pingvin på gulvet. Og så det klassiske: hvis Louise havde været hjemme i dag, var jeg med garanti kommet for sent. Jeg var i sengen allerede kl. 20, men kunne ikke sove før kl. 04. Klassikeren. Overhørte alarmen og vågnede i ren panik 06.55. Jeg fløj ud af sengen og landede i klinikken 07.59. Lige til tiden, men hjertet kørte 180 km/t i brystet. Jeg bruger altid mindst 20 minutter på at finde ro igen, når det sker.
Whatever. Nu venter min helt egen godnathistorie – “Hannibal”. Ja, jeg ved det. Andre vælger børnebøger. Jeg vælger kannibalen.