Min nye samarbejdspartner er Hr. Major Tast, en skrivemaskine i smart kuffert. Han bliver fotomodel, legetøj og tidsmaskine. Fra Malling-Hansens skrivekugle til bunker-scenarier: alt har en historie, også en gammel maskine.
Ny samarbejdspartner
Min nye samarbejdspartner er ankommet i dag. Hr. Major Tast har opsagt sin stilling hos Poul og taget den lange rejse hjem til mig. Han er velholdt, i god form, og bor i en smart rejsekuffert med et endnu smartere klistermærke. Jeg er nysgerrig på, hvad der gemmer sig i bunden – måske hemmelige skrifter? Det tager vi en anden gang.
Som du kan se på billedet, er Hr. Major Tast en skrivemaskine. Et apparat, hvor hvert tastetryk efterlader et tegn på papiret. Skriften er monospatieret – alle bogstaver har præcis samme bredde. Smukt, firkantet, konsekvent.
Dansk Fun-Fact
Sjovt nok ved ikke alle, at verdens første skrivemaskine blev opfundet af en dansker: præsten Rasmus Malling-Hansen. Han kaldte den skrivekuglen, og i 1870’erne blev den faktisk regnet for mere effektiv end håndskrift. Jeg elsker at falde ned i sådanne små fun facts – jeg er elendig til at huske store datamængder, men navne og mærkelige detaljer slår jeg altid op. Google er min bedste ven.
Jeg vil egentlig ikke skrive lange tekster på maskinen – vores samarbejde har andre planer. Men fingrene klør. Det føles næsten ulovligt ikke at rulle papir ind.
To fluer i ét smæk
Jeg har fået både en smuk skrivemaskine og lidt ny viden om dens historie, vedligeholdelse og muligheder. Det er to fluer i ét smæk. Og så hjælper Hr. Major Tast mig med blogbilleder. Jeg har en mani: jeg kan ikke udgive indlæg uden billede. Det føles forkert, som en nøgen tekst. Og indrømmet – det er lidt en sygdom i hovedet. Men skrivemaskinen kan redde mig. Jeg har en plan. Den afslører jeg senere, men knægten skal nok få fart på.
Fotomodel og legetøj
Louise er ellevild. Hun glæder sig til at afprøve maskinen. Desværre ramte leveringen samme dag, hun rejste på sommerferie hos sin far. Stakkels barn må vente 15 dage. Til gengæld giver det mig tid til fotosessioner i fred og ro.
Skrivemaskiner er næsten forsvundet i dag. Jeg troede aldrig, jeg ville få sådan en i hænderne igen. Da jeg gik på teknisk-økonomisk skole, var det et krav at kunne skrive hurtigt – et bestemt antal tegn pr. minut. Jeg husker ikke præcis hvor mange, men jeg husker stressen. Og forskellen på mig og sekretærerne, der fløj henover tasterne som jazzmusikere på speed.
Apokalypsescenariet
Og ja, jeg har tænkt tanken: når solen brænder alt væk, når klimaet har taget os, og når strømmen går for altid – så sidder Louise i en bunker med Hr. Major Tast. De skriver vores livshistorie på papir til efterkommerne. Uden strøm, men med rytme.
Ekstra inspiration
Der findes faktisk samlere, der registrerer taste-tryk og slid på gamle maskiner. Hver maskine har en unik “fingeraftryk”: visse bogstaver bliver slået skævt, visse taster bruges mere end andre. Tænk hvis vi kunne tælle hvert eneste anslag. Hvor mange breve, bøger, små hemmelige beskeder og dagbogssider er trykt gennem årene? Selv døde maskiner gemmer på historier.
Så ja. Hr. Major Tast er både fotomodel, legetøj og tidsmaskine. Og nu er han min. God aften derude.